Vil du have bolden til at stoppe død på greenen? Så er Callaway Jaws Raw Wedge en solid makker i bag’en. Den er lavet til dig, der vil have maksimalt spin og kontrol på dine korte slag.
Jaws Raw har de mest aggressive rifler Callaway nogensinde har udviklet. Det giver bid i bolden – og den raw face-teknologi betyder, at du får endnu mere friktion mellem bold og slagflade. Det skaber den der kontante ”one hop and stop”-effekt, du går og drømmer om.
For første gang har Callaway brugt tungsten-vægtning i en wedge, og det gør en mærkbar forskel. Klubbens balance og føling ved kontakt er knivskarp – uanset om du står i semirough eller i bunkeren.
Designet er skabt af Roger Cleveland, en mand der har over 40 års erfaring med at lave tour-inspirerede wedges. Du får altså både teknik og følelse i topklasse.
Passer perfekt til dig, der går op i præcision fra 100 meter og ind. En wedge med kant, bogstaveligt talt.