Er du en erfaren spiller med god fart i svinget, og drømmer du om en lavere, mere kraftfuld boldflugt? Så er Rogue ST Max LS lige noget for dig.
Det her er en lav-spin driver med masser af MOI (tilgivelse). Den er lavet til dig, der vil kunne arbejde bolden lidt, men samtidig nyde følelsen af kontrol og stabilitet – også på de træf, der ikke sidder lige i midten.
Denne driver er spækket med teknologier, der hjælper med at give fart og længde:
- Tungsten Speed Cartridge på hele 23 gram flytter vægten dybt bagud – det gør den stabil og mere tilgivende
- Jailbreak Speed Frame øger stabiliteten i slagfladen, så du får mere hastighed over et større område
- Et A.I.-designet ansigt holder spinnen nede og gør det nemmere at søsætte bolden i den rigtige vinkel
Den passer til mid- til lavhandicapspillere, som ønsker at optimere længde og boldflugt, uden at gå på kompromis med spilbarheden.
Her får du en driver, du kan stole på – også når svinget ikke sidder lige i skabet.